Vandretur/madpakketur til Helnæs, Agernæs Havn, Helnæsvej, 5631 Ebberup

Hvornår:
4. juni 2023 kl. 8:00 – 17:30 Europe/Copenhagen Tidszone
2023-06-04T08:00:00+02:00
2023-06-04T17:30:00+02:00

Ca. 18 – 19 km. 

Turledere: Karin og Rita

Vi mødes ved Lauses Grill, Vesterhavnen 1, Nyborg kl. 0800 og kører til Agernæs Havn, Helnæsvej, 5631 Ebberup (ligger før dæmningen til Helnæs på højre side af vejen).

Vi mødes i den hvide bygning på havnen, hvor der er en udstilling om Helnæs. Desuden vil Jørgen Svenstrup (lokal beboer) komme og fortælle om Helnæs.

Derefter kører vi over dæmningen til Helnæs. Der en en parkeringsplads på højre side af vejen.

Ca. kl. 0945 – 1000 er vi klar til at vandre i et flot kuperet terræn ud til Helnæs Fyr. Her holder vi et kvarters pause.

Herefter går vi ud ad landevejen til Helnæs camping, hvor vil vil spise vores medbragte madpakke. Her holder vi en halv times middagspause.

Turen fortsætter ned til stranden og til venstre og op til skovstien.

Når vi er kommet igennem skoven, går vi ned mod landevejen og følger den frem til startstedet.

Vi forventer at være fremme ved parkeringspladsen ca. kl. 1600 – 1630 , hvorefter turen går tilbage til Nyborg.

HUSK: madpakke og drikkevarer til hele dagen.